Sidste fredag mødtes en tidligere ansat hos Jysk Vikarservice med sin daværende chef byretten i Horsens. Spørgsmålet gik på, om forskelsbehandling havde lagt til grund for hendes fyring sidste år.

Af Emil Ø. Nielsen

Forestil dig små stikkende lyn, der farer gennem kroppen ved den mindste bevægelse. Trætheden er allerede velkendt. Når du kommer hjem fra arbejde, går du direkte i seng. Det er det eneste, du kan overskue disse dage.

Sådan ser hverdagen ud for A, der er en af de godt 100.000 danskere, der lider af fibromyalgi.

Det er også blevet omdrejningspunktet i den sag, der nu forløber i byretten i Horsens. For A’s lidelse har ikke blot betydet en permanent sygemelding: Den har også resulteret i en fyringsseddel.

Sådan er sagen ifølge A, der mener, at firmaet har ønsket at komme af med hende på grund af hendes handicap, og nu har fundet et smuthul udenom 120-dages-reglen. Denne giver ret til at fyre en medarbejder, hvis vedkommende har været sygemeldt over 120 dage på et år.

I sin sygeperiode havde A været igennem en urelateret operation. Denne, mener de ikke fra A’s side, bør regnes med. Går man ud fra den beregning, har hun kun har været syg 107 dage. På H’s side ser de tallet som 124. Det er her tvisten opstår.

Sagen kort:

• 2009: A ansættes
• 2014: De første symptomer viser sig
• 2016: A diagnosticeres fibromyalgi
• 15. marts 2017: A søger om §56-aftale, der er designet til at støtte folk med funktionsnedsættelse i hverdagen
• 31. marts 2017: Bevillingen godkendes
• 1.april 2017: Arbejdstiden nedsættes fra 37 til 32 timer om ugen
• 22. Maj 2018: Smerterne er tiltagende. A får en delvis sygemelding.
• 5. juni 2018: Arbejdstiden nedsættes til 25 timer/ugen. Timerne er fra 11-16.
• 7. juni 2018: Fuld sygemelding. Grunden er stress forbundet med at arbejde eftermiddag.
• 29. juni 2018: Lægeerklæring: Fuldtidssygemelding. Lægen foreslår flexjob.
• 7. september 2018: AM opsiges pga. Sygdom. Som grund lægges også, at hun nægter at arbejde på virksomhedens satellitkontorer rundt i landet.
• 31. oktober 2018: A opsiges. Opsigelsesperioden går frem til d. 1. april 2019.

Det er en grå dag i Horsens. Udenfor siler regnen ned, og i det dunkle rum får man fornemmelsen af, at alle hellere ville være et andet sted.

A har skubbet sine briller op i panden. På den anden side sidder hendes forhenværende chef, H, med armene over kors. Udover dem er hendes tidligere teamleder og en kollega på bænken. Ingen af dem arbejder længere ved firmaet.

H’s forsvarsadvokat forklarer i pausen, at de er mødt med et krav om udbetaling af 12 måneders løn. De håber selvfølgelig på en frifindelse, men oftest ender sådanne sager på et beløb svarende til 8-9 måneders løn.

Efter pausen afgiver første vidne sin forklaring. Den tidligere mellemleder forklarer, at de mange sygemeldinger tit gik ud over de andre ansatte:

“Jeg bliver nødt til at have hjælp morgen og eftermiddag. Ellers sidder jeg med en anden sygemelding.” forklarer hun.

Hun bliver understøttet af A’s tidligere kollega, der fortæller, at den sammenlagte arbejdsbyrde i forbindelse med A’s sygemeldinger betød, at hun i perioden selv overvejede at finde et andet job.

Samtidig påpeger hun, at A muligvis har planlagt at få en fyringsseddel. Hun forklarer i retten, at hun har overværet A gå fra et møde i vrede for derefter at udtale:

”At hvis ikke hun kunne få det, som hun ville have det, ville hun sygemelde sig, til hun fik en fyringsseddel. ”

Hun kunne dog ikke huske den præcise ordlyd. Da hun forlod salen, vinkede hun til H.

Dette sår tvivl om A’s position, og det giver noget at tænke over for sagens dommere. Sagen følges op af en betænkningsperiode på seks uger, hvorefter retten vil komme med sin afgørelse.