I Region Midtjylland har fokus på rekruttering hævet antallet af yngre læger i Psykiatrien, men der meldes stadig om underbemanding på afdelingerne.
Af Emil Østedgaard Nielsen
Der har i lang tid været problemer med at finde læger til at løse de mange opgaver på hospitalsgangene. Det har især kunnet mærkes i Psykiatrien.
Fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger Michael Moesman Madsen mener, at regionen er på vej i den rigtige retning med deres rekrutteringsinitiativer. Flere medicinstuderende er begyndt at vælge Psykiatrien. Men de er stadig ikke i mål.
”Nogle af de steder, hvor man virkelig mangler læger, er arbejdspresset så stort, at vi ikke kan lave den gode behandling, som vi godt kunne tænke os,” siger han.
“Det er en fordom om psykiatere, at vi kun udleverer piller. Vi vil rigtig gerne lave terapi, arbejde med træning og patientens sociale og familiære forhold. Men der er ikke tid til det hele, hvis du har ansvaret for over 100 patienter på din patientliste,” siger han.
Det er noget, der skal tages alvorligt. Det mener Regionsrådsmedlem Nicolaj Bang (C), der blandt andet sidder i Hospitalsudvalget.
Ifølge ham giver det dog ikke mening bare at afsætte penge til bemanding, hvis der så bagefter ikke er nogen psykiatere at finde.
Han foreslår, at der bliver set på, hvordan personalets tid bliver brugt.
”Vi skal have fjernet noget af den administrative byrde. Vi skal sørge for, at personalets tid bliver brugt på patienterne og ikke på møder,” siger han.
Håndører kan ikke gøre det
For nogle år siden valgte man at sidestille psykiatrien med de almene hospitaler. Det er her, man kan finde roden til mange af de problemer, der ses i dag.
Lidt forsimplet har det betydet, at når der er blevet sparet på det ene felt, er der også blevet sparet på det andet.
Nicolaj Bang (C) anerkender, at tidligere tiltag fra Regionens side har været med til at sætte scenen for de problemer, der ses i dag.
Han påpeger dog, at det har været sat i fokus i de sidste mange budgetplaner.
”Vi har i seneste budgetforlig sørget for, at der kommer to socialsygeplejersker på alle hospitaler. Det vil sige sygeplejersker, der er direkte specialiseret i at håndtere de allersvageste grupper, som desværre er dem, vi ser rigtig mange af i psykiatrien,” siger han.
For Michael Moesman Madsen står det klart: Hvis man i Regionsrådet vil problemet til livs, må man være villig til at satse stort.
”Er der noget, jeg synes, politikerne skal høre, så er det, at vi mangler ressourcer. Det nytter ikke noget at spise os af med de små håndører, som de har delt ud i de sidste år. Det kommer jo på baggrund af store sparerunder igennem de sidste 20 år. Der skal ske alvorlige løft før det kan mærkes.”